Kolonihavehus / Tiny House

I dette nybyggede kolonihavehus er alle kvadratmeter udnyttet optimalt for at opnå de ønskede rum og fleksibilitet. Huset er tegnet med to mindre værelser og et køkken-stuerum, der er så stort som muligt. På trods af husets beskedne størrelse er alle materialer og detaljer af højeste kvalitet. I arbejdet med huset har vi haft særlig fokus på allergivenlige materialer med lav afgasning.

Huset er tilpasset køkkenets moduler og køleskabet er indbygget med listebeklædning. Al teknik, som el-tavle, gulvvarme mv. er ligeledes indbygget i væggen.

 

I bænken er der indbygget opbevaring

 
 

Skydedørene bliver skjult i vægge og er pladsbesparende

Hele den ene facade kan åbnes mod havens vestvendte terrasse. På denne måde fungere stuen som et overdækket uderum når solen står højest. Forår 2025 bygges der terrasse i niveau med gulvet.

 

I facaden er der arbejdet med detaljeringen af træværket, for at gøre husets skala mere inviterende. Overgangen mellem de mindre profilbrædder til større giver en naturlig linie som vinduerne forholder sig til. Samtidig markeres overgangen til tag i denne linie og taget får mere tyngde.

Næste
Næste

Sommerhus i Asserbo