Totalrenovering af herskabslejlighed
Totalrenovering af 220 m² lejlighed på Vesterbro i København.
En gennemgribende totalrenovering af en herskabslejlighed centralt på Vesterbro i København, i tråd med lejlighedens oprindelige stil.
Lejlighedens plan er blevet mere harmonisk med fem soveværelser, et nyt åbent køkken, bryggers, to badeværelser og et gæstetoilet. Værelser, badeværelser og gangarealer er blevet optimeret med loftshøje, indbyggede snedkerproducerede skabe, ligesom det nye snedkerkøkken er tegnet særligt til lejligheden.
Badeværelset er designet med gennemgående messingdetaljer. Paletten suppleres blandt andet med en onyx-sten, der i brusenichen går i fuld højde.
Badeværelset set fra brusenichen
Udsnit fra køkken
Detaljetegning udført ved produktionen af bordplade. Tegningen indeholder informationer om udskæring til armaturer, afstande og indpasning til snedkerkøkkenets skuffer.
Soveværelsets udformning blev udfordret af en ældre installationskanal. Ved at påbygge skabe og hylder omkring denne blev der skabt en niche til placering af dobbeltsengen.
Foto fra byggeprocessen
Stuk er indpasset i de nye lofthøje skabe og skaber således en optimal udnyttelse af rummet.